Proces

PROCES


Overvejelser, valg og fravalg

PROJEKTETS TRANSFORMATIVE HYPOTESE


Plejehjemsbeboere vil opleve øget velvære, trivsel og tryghed, hvis de har adgang til taktile og sansestimulerende objekter, som er til stede i plejehjemmets daglige miljø og indretning — og hvor de selv frit kan opsøge eller afvise stimuli efter behov.

OBSERVATION OG DOKUMENTATION


Logbog

Jeg indleder processen med at besøge plejehjemmet og taler med ledelsen, frontpersonalet, beboerne og deres pårørende. Jeg medbringer altid en fysisk logbog, som jeg bruger til at dokumentere mine erfaringer og indsigter. Med samtykke fra alle involverede parter tages der også billeder og video.


Logbogen er min trofaste følgesvend og fungerer som en slags samtalepartner, hvori mine refleksioner tager form. Den er tillige et vigtigt kommunikationsredskab: ved konkret at kunne vise, hvad jeg observerer og tænker, skaber den en åbenhed og tillid, der gør det nemmere for andre at dele og for os alle at forstå hinanden.




Explorative designeksperimenter

Efter de indledende besøg er det tid til at lære den enkelte borger bedre at kende. Det gør jeg ved at fremstille en række sanse- og taktile objekter designet til at stimulere fingerspidserne.


Via disse eksperimenter kan jeg vurdere beboernes humør, adfærd og funktionsniveau i forbindelse med aktiviteterne. De foregår i fællesstue og spisestue i perioden mellem måltiderne. Objekterne har vist sig at fungere som triggere, der kan fremkalde minder og sætte samtaler i gang.


Jeg gennemfører flere eksperimentrunder for at kortlægge den enkeltes tilstand på demensskalaen — let, moderat eller svær — og tilpasse aktiviteterne derefter.

"Tæt på kroppen" eksperimenter - her kan beboerne udøve sine "opgaver" eller færdigheder ved bordet.

"Betragtning på afstand" eksperimenter - her kan beboerne nøjes med at se objekterne på afstand, men kan dog fornemme og mærke atmosfæren, som objekterne alligevel har indflydelse på, eksempelvis akustikken.

Jeg undersøger, om ophæng af sanse- og taktile objekter på gelændere, vægge og gange har en direkte eller indirekte indflydelse på omgivelserne: opstår der en positiv ændring i atmosfæren? Bliver beboere og personale mere nysgerrige på miljøet og på hinanden?



INDSIGT


Objekternes overfladestruktur og udformning spiller en afgørende rolle for den intuitive oplevelse ved berøring. Visse taktile mønstre er mere indbydende og spændende at udforske med fingrene end andre. En nærmere analyse viser, at teksturer med en form for modstand eller feedback i materialet vækker størst nysgerrighed og begejstring hos de ældre: de begynder at undre sig, søger efter ord og langsomt opstår der sætninger — og meningsfulde samtaler tager form.


Det ses desuden, at de ældre opnår en form for selvtilfredshed og kropslig ro efter at have gennemført en aktivitet — de er trætte og trænger til hvile, men med et smil på læben. Det er dog vigtigt, at aktiviteterne afpasses nøje til den enkeltes tilstand, da en demensramt hjerne hurtigt kan blive overbelastet.


FINDINGS

  •     Objekterne har vækket beboernes nysgerrighed.
  •     Både objekter der er på væggene, loftet samt objekter som er tæt til kroppen har vakt nysgerrighed og interesser hos de ældre.
  •     Sproget kommer tilbage, når beboer bliver involveret i en sanseoplevelse.
  •     Objekternes egenskab og deres evner til at “respondere”eller give “feedback” er ret afgørende for ens oplevelse af sansning.
  •     Tydelig ændring i humøret før og efter en aktivitet, de griner og er glade. Samtalerne bliver mere og mere meningsfulde over tid.