Pelicia

PELICIA

SKØNHEDEN I DET UPERFEKTE


Ro og tryghed til ældre med demens — virker også for sårbare børn, unge og voksne.

FORMÅL OG TILBLIVELSE


Sansedyret kan berolige og give tryghed, når behovet opstår. Det kan også bruges som brobygger – fx til at starte en samtale eller som et midlertidigt tilknytningsobjekt mellem borger og fagperson.


Sansedyret er et velfungerende alternativ til besøgshunde. Mange ældre holder af hunde, men ikke alle — nogle er bange for dem, andre allergiske. Pelicia udløser de samme positive følelser, uden at være levende.


Det er et bevidst designvalg, at sansedyret ingen øjne har. Baseret på observationer og empiriske erfaringer bryder jeg normen for at invitere brugeren til at undre sig og aktivere sin fantasi.


Sansedyret er fremstillet af 100% naturuld fra gotlandske får – et restprodukt fra økologisk kød- og pelsproduktion. Dyret består af mellem 9–15 forskellige pelsstykker, som er syet sammen. Den varierede, taktile overflade stimulerer de mange receptorer i fingrene og bringer ro og balance i nervesystemet.


Forskning har påvist, at ægte pels kan frembringe lykkefølelse, nysgerrighed og tryghed hos mennesker.


I de kolde måneder kan man med fordel varme “maven” ved at lægge den indre pose med kirsebærsten i mikroovnen på højeste niveau i 2 minutter. Varmen holder ca. 1–1½ time.

Kan også gøre gavn for andre målgrupper


Produktet har desuden vist sig at have markant positiv effekt for sårbare børn og unge. Pelicia er afprøvet på Psykiatrisk Center Glostrup med stor succes.


Her er deres feedback:


  • At den var blød og meget ”liv agtig” i forhold til en rigtig hund
  • Den var beroligende og angstdæmpende
  • Den var rar at sidde med og skabte tryghed og ro
  • God at ”nusse og beskæftige sig med”