Løsninger

LØSNINGER


Overvejelser bag løsningerne -  og hvorfor net disse?

Projektets overordnede mål er forankret i indsigten: at se er at røre— at se og opfatte verden med hænderne. Forskning viser, at forståelse opstår efter følelsen.


Objekterne kan inddeles i to kategorier:


  1. “Tæt på Kroppen” genstande som kan virke beroligende.
  2. “Positive distraktioner” objekter , som kan betragtes på afstand, hvis formål er at fremkalde positive følelser uden at anstrenge borgeren.


Det gennemgående tema er at bringe naturen indendørs, og metoden er at zoome ind og zoome ud. Det, der kan berøres, er inspireret af koralverdenen, stranden, svampevækst, mikroorganismer og dyr. Et bevidst valg har været at undgå objekter, der ligner legetøj til børn — i stedet er der skabt hjælpemidler, som de ældre kan relatere sig til og udforske på egne præmisser.


Jeg har stræbt efter en balance mellem det figurative og det nonfigurative. Objekterne må gerne have en svag genkendelighed — en antydning af noget bekendt — men ikke så bogstavelig en form, at den lukker ned for undren og nysgerrighed. Disse designbeslutninger er truffet på baggrund af de mange observationer fra fase 1.

Det er de små fejl og variationer 

i materialerne,  der påvirker vores 

sanser...

Taktilsans
Blomst
Jens

SANSEKUFFERTER

FORMÅL OG TILBLIVELSE


Målet er at skabe ro i hverdagen. Forskning viser, at kreative og kunstneriske aktiviteter kan være gavnlige for mennesker med demens. Med sygdommens progression mister mange deres sædvanlige udtryksformer — men hvis personens intakte ressourcer som forestillingsevne, fantasi, spontanitet, følelser og kreativitet bringes i spil, kan der åbne sig nye muligheder for kommunikation, forbedret selvværd og stærkere sociale relationer.


Sansekufferterne tilhører kategorien "Tæt på Kroppen" — genstande, der legemliggør princippet om, at se er at røre, og at verden opfattes med hænderne.


"De Varme Bryster" er designet til at give ro og tryghed i hverdagen. Demens bringer mange tilbage til barndomsfølelser, og brysterne repræsenterer den tidligste form for tryghed — forbindelsen til modermælk og tilknytningen til moderen.


Sansekufferterne kan bruges som brobygger — til at starte en samtale eller som et midlertidigt tilknytningsobjekt mellem fagperson og borger. Både "De Varme Bryster" og "Alt godt fra havet" er hæklet af restgarn og genbrugsgarn: gamle trøjer, der er trevlet op og hæklet til noget nyt.

HANGING THINGS

FORMÅL OG TILBLIVELSE


Mennesker opsøger naturligt næring til nervesystemet gennem oplevelser, socialt samvær og aktiviteter — for at kunne orientere sig i verden og mærke sig selv. Begrænses denne sansestimulering i hverdagen, opstår der underskud, og vi risikerer sansedeprivation: en tilstand af fratagelse eller minimering af sanseindtryk.


En veldokumenteret løsning er at øge beboernes mulighed for selv at opsøge eller afvise stimuli — eksempelvis ved at indrette et stimulerende fysisk miljø, der vækker nysgerrighed og fremmer bevægelighed.


"Hanging things" er et forsøg på at skabe et stimulerende fysisk miljø, der kan vække beboernes nysgerrighed. De hænger frit fra loftet med forunderlige former og farvekontraster — som et levende modsvar til de ellers ofte farveløse og sterile omgivelser.


Alt efter humør kan man enten betragte dem på afstand eller knappe dem af,

således man kan føle og røre dem, når man sidder ved bordet eller i sofaen.

SANSEVÆG

FORMÅL OG TILBLIVELSE


Sansevæggen er designet med afsæt i princippet om "positive distraktioner" — at fremkalde positive følelser uden at anstrenge modtageren. Samtidig begrænser den negative distraktioner som dårlig akustik, kedelig belysning og institutionspræget udtryk. De store skumplader, formet som kolonier af mikroorganismer, er akustiske puder forklædt som sanselig kunst.

sansevæg
sansevæg_3
Sansevæg_2
Sansevæg_4