Yellowone Needle Cap er designet til at mindske genbrug af kanyler i udviklingslande.
Ved at adskille nålen fra sprøjten efter brug elimineres risikoen for stikulykker og smittespredning. Løsningen tager udgangspunkt i en tom læskedriksdåse — et affaldsprodukt, der er allestedsnærværende i den tredje verden — og reducerer dermed produktions- og fragtomkostninger markant, mens bæredygtigheden styrkes.
Undersøgelser fra WHO viser, at genbrug af inficerede kanyler er skyld i, at 260.000 mennesker bliver smittet med HIV, 21 millioner får Hepatitis B infektioner og 2 millioner Hepatitis C – hvert år på verdensplan.
Farligt klinisk affald har stor økonomisk værdi for fattige i udviklingslandene. Hensynsløs bortskaffelse af dette affald betyder, at det ender i hænderne på fattige og desperate mennesker — og undersøgelser viser, at halvdelen af dem er børn.
Mangelfuld bortskaffelse af farligt klinisk affald har store og potentielt dødelige konsekvenser — ikke kun for befolkningerne i udviklingslandene, men for hele verdenssamfundet.
Billedet øverst til højre viser en dreng, Joel Musenye, der indsamler brugte kanyler til videresalg i Nairobi, Kenya.

Foto credit: Robert Maletta

PRODUKT
Produktet er målrettet sundhedspersonale og nødhjælpsmedarbejdere i udviklingslande. Et simpelt plasticlåg klikkes på den vidt udbredte læskedriksdåse, og de udgør tilsammen en sikker kanylebeholder.
Lågets åbning er præcist designet til at adskille nålen fra sprøjten i én simpel bevægelse. Nålen efterlades dermed sikkert isoleret inde i dåsen.
Isolering af nålen eliminerer smitterisikoen for brugeren og enhver efterfølgende tredjepart. Lågets store overflade og lette krumning beskytter hånden under adskillelsen og minimerer risikoen for stikulykker. Snaplåsene er designet til at passe til 99% af alle producerede læskedriksdåser på verdensplan.
Brugerfunktionen er klar og intuitiv for alle. Universelle advarselssymboler sikrer, at dåsens farlige indhold forstås på tværs af sprog og kulturer. Åbningen er så lille, at det er umuligt at stikke fingre ned i — selv for et lille barn.
Priser og anerkendelser
Yellowone Needle Cap satte en ny retning inden for social og bæredygtig designtilgang, da den udkom i 2007. Produktet er siden blevet en del af designuddannelser verden over — fra USA og Sydamerika til Japan og Korea. Det har vundet INDEX Awards og InnoDesign Awards og er siden 2009 en del af den permanente samling på MoMA i New York.

Design Revolution Roadshow, uddannelse, 36 stater, USA 2010 Vinder af Index Awards 2007 Repræsentere COP15, 2009 Udstilling, MoMA 2009
Yellowone Needle Cap kom på "Førstedagskonvolut" i 2013
En førstedagskonvolut er et samlerprodukt. Frimærkesamlere samler på de konvolutter, som er stemplet med datoen for udgivelsesdagen.
Illustrationen til højre blev fremstillet af Post Danmark (nu PostNord) af en af deres bedste og dygtigste gravører.
